Ninja Kids
Bliv ninja!
Vi træner ninjaernes tricks og teknikker, så kom og træn med, hvis du drømmer om at være ninja!
Du kan blandt andet lære:
- at undvige angreb (tai-sabaki og muto dori)
- at falde så du ikke slår dig (ukemi)
- at bevæge dig som en ninja (hoppe, snige dig, placering og mental indstilling, kamae)
- og meget mere…
Vi starter nye hold hver september og januar
OBS: Ny sæson starter 9. januar 2026!
Efterårssæsonen starter første fredag i september.
Forårssæsonen 2026 starter fredag den 9. januar.
Der er plads til 12 børn på holdet. Forudsat at der er ledige pladser, vil det I starten af hver sæson være muligt at tilmelde sit barn til de to gratis prøvetræninger gennem vores foreningsportal: Tryk på “Info og Billetter” under “Ninja Kids prøvetræning”, så vil du blive bedt om at oprette en bruger som del af tilmeldingen.
Hvor træner vi?
Ninja Kids træner i gymnastiksalen på:
Lystrup Skole
Lystrupvej 256
8520 Lystrup
Træningstider & Alder
Tid: Fredage 16:45 – 17:45
Aldersgruppe: 8-13 år (begge inklusive)
Pris og indmeldelse
Ninja Kids koster 500kr per sæson, og betales forud. Efterårssæsonen løber fra starten af september til slutningen af december, og forårssæsonen løber fra starten af januar til slutningen af juni.
For at blive meldt ind, skal dine forældre udfylde indmeldelsesblanketten og ansvarserklæringen, og tage dem med til træning. Så vil en af instruktørerne oprette dig i vores medlemskartotek, og dine forældre vil modtage en e-mail med instruktioner. Det er også herigennem, at kontingentet betales.
Hvad er Ninja Kids-holdet?
Målet for Ninja Kids-holdet er at skabe et sikkert og trygt rum, hvor børn kan udvikle sig gennem leg. I træningen øver børnene elementer af ninjaernes teknikker (ninjutsu) på en sjov og sikker måde.
Der er fokus på at børnene lærer at:
- respektere andre mennesker
- håndtere konflikter på en ikke-voldelig måde
- kende og kontrollere deres egne kroppe
Ninjutsu for børn handler altså om at opbygge grundlæggende kropslige og mentale færdigheder, som alle mennesker kan bruge til noget, og som ligger til grund for den videre træning af ninjutsu når de bliver ældre.
Forældre eller andre pårørende er meget velkomne til at sidde med på sidelinjen mens børnene træner, og fange os til en snak før eller efter træningen.
Instruktører
- Matthias Varberg Ingesman, 2. dan
- Carsten Høilund, 1. kyu